Click
here

At leve sammen

Fælleskab er kernen på
Højskolen Acts Academy!

Bofællesskab

Bofællesskabet er en helt naturlig del af et højskoleophold. Man lærer hinanden godt at kende, og opholdet giver mulighed for at arbejde med de uforløste sider af sig selv og sin karakter. Det giver også mulighed for at opmuntre og få det bedste frem i hinanden. Rigtig mange oplever glæden ved at være en del af et miljø, hvor man er der for hinanden, og hjælper hinanden til at vokse og udvikles. Og så giver bofællesskabet mulighed for en hel masse sjov og hygge midt i hverdagen. For mange er opholdet på bibelskolen begyndelsen på livslange venskaber.

Gourmet i verdenklase!

Vi har ansat to kokke som på hver deres måde gør fællesskabet omkring måltiderne til noget helt særligt. De laver ikke bare sund, nærende og yderst velsmagende kost, de gør de med kærlighed og indlevelse. Det er en ren fornøjelse når de serverer deres seneste krationer. Køkkenchefen Rasmus Mortensen, har også sørget for god atmosfære i det store fælles spiserum. Det skal bare opleves!

Praktisk arbejde

En del af din udvikling! Når vi arbejder med praktiske opgaver, er det også en måde at ære hinanden på, en måde at forvalte det vi er blevet betroet, og så gør det skolen til et rarere sted at være.

At tjene med - også der hvor de færreste lægger mærke til det - er en mulighed for at se det, som ikke andre ser.Praktisk arbejde indgår i hverdagen for alle, ligesom det gør resten af livet. Derfor har alle elever hver dag nogle praktiske opgaver at løse i løbet af middagspausen eller efter undervisningen.

Hvilke opgaver

De daglige opgaver er primært rengøring, servering og opvask. Rengøringen omfatter fællesarealer såsom støvsugning af trappeopgangen, vask af gulve, rengøring af toiletter og bad. Køkkenpersonalet serverer formiddagskaffe og frokost (varm mad),
og om morgenen og aftenen er det eleverne, som sætter maden frem. Opvask efter måltiderne er også elevernes opgave.

Events

I løbet af året er højskolen vært for større arrangementer. For os er det en mulighed for at kunne bringe mennesker sammen, give dem en god oplevelse, og bringe dem tættere på Gud.
Eleverne tjener med i forskellige opgaver, når vi har sådanne arrangementer. Forvent 3-4 større arrangementer og en række mindre events/samlinger.
Sammen gør vi vores bedste for at opretholde en god standard og sikre, at alle gæster oplever sig velkomne.

Fritiden

At være højskoleelev betyder også, at man har fritiden sammen. Det er et langt stykke hen ad vejen, elevernes eget ansvar, hvad der skal ske i fritiden. Mulighederne er mange:

Fitness og sport giver energi og fællesskab. Det kan ske i skolens mindre fitnessrum, i hallen eller simpelthen i de helt fantastiske omgivelser, hvor det er nemt at gøre brug af for eksempel sine løbesko.

Film, spil og hygge kan nemt finde sted i vores nyindrettede spisesal, elevernes dagligstue eller på værelserne. I sommerperioden er højskolens park også oplagt til fællesskab.

Biblioteket giver mulighed for at finde den næste gode bog, danne ramme om et godt studiemiljø eller er bare være der, hvor man finder ro og stilhed.

Kolding by, strand og Storcentret er yndede mål for en fælles tur. Der er blot et par kilometer til Koldings centrum med butikker, caféer og bystemning.

Smågrupper i kirken opfordrer vi alle til at være med i - eller til at starte! Det er en god måde at vokse sammen og lære nogle uden for huset at kende.

Menighedsaktiviteter indgår alle i. Der er mulighed for at tjene med i en lang række aktiviteter, som foregår på hverdage efter skoletid.

Datoer & priser

Skoleåret 2022-2023

Skoleåret består af et efterårssemester og forårssemester. Vi foreslår, at du tilstræber at tage et helt år på bibelskolen. Ja, faktisk kan der være gode grunde til at tage to år! Det giver mulighed for at gå dybere i undervisningen og løfte større ansvar i menighedspraktikken.

Efterårssemesteret starter 13. august 2022 og slutter 16. december 2022 (18 uger)

Prisen er beregnet pr. uge, 1.445 DKK, i prisen er inkluderet undervisning, kost og logi på dobbeltværelse. For dagselever, det vil sige elever, som ikke bor på skolen, er prisen pr. uge 1.175 DKK.  
Første rate skal betales 1. september.

Tillæg for enkeltværelse, pr. uge, 250 kr. og opefter.
Studietur betales særskilt.

Efterårssemesteret, 18 uger, i alt
Efterårssemesteret dagselever, i alt
Enkeltværelse, ekstra pris pr. uge fra

26.010 DKK   (4 rater à 6.503 DKK)
21.152 DKK  (4 rater à 5.288 DKK
250 DKK

Forårssemester starter 8. januar 2023 og slutter 8.juli 2023 (25 uger)

Prisen er beregnet pr. uge, 1.445 DKK, i prisen er inkluderet undervisning, kost og logi på dobbeltværelse. For dagselever, det vil sige elever, som ikke bor på skolen, er prisen pr. uge 1.175 kr. Første rate skal betales 1. februar.

Tillæg for enkeltværelse, pr. uge, 250 kr. og opefter.
Missionstur betales særskilt.

Forårssemesteret, 25 uger, i alt
Forårssemesteret dagselev, i alt
Enkeltværelse, ekstra pris pr. uge fra

36.125 DKK   (6 rater à 6.021 DKK)
29.376 DKK   (6 rater à 4.896 DKK)
250 DKK

Særligt for familier

Medfølgende ægtefælle, kost & logi, pr. uge
(som ikke er elev på skolen)

Børn (kost & logi)
0-2 år
3-6 år
7+ år

635 DKK



155,00 DKK
235,00 DKK
340,00 DKK

Prisen er beregnet pr. uge, og opkræves månedsvis.
Ægtepar indlogeres på 1 værelse. Ved 1-2 børn anvises ægtepar
et ekstraværelse uden ekstrabetaling.

Betalingsmuligheder

På skolens kontor kan der betales med Dankort, Mastercard, Maestro og Visa.Det er også muligt at bruge Mobile pay 48562, husk at skrive hvad indbetalingen drejer sig om.

Endelig kan der benyttes bankoverførsel:

Skolens kontonummer er: 1569 0003057852
IBAN: DK9530000003057852
SWIFT/Bic: DABADKKK

Støtte

Finansiering af højskoleophold

For danske elever og elever fra europæiske lande betales opholdet løbende. Planlæg gerne dit ophold i god tid, så du har mulighed for også at få økonomien på plads.

Opsparing

Hvis du har sparet penge op, er det klart den bedste mulighed for at finansiere dit ophold uden at skulle tænke mere på økonomien. En god måde at gøre dette på er ved at arbejde, eksempelvis i sommerferien, før du starter, eller mens du går i gymnasiet.

Støtte fra din netværk

Mange kirker vil gerne støtte et højskoleophold, da din træning jo også er et plus for menigheden.
Herudover er det ikke unormalt, at højskoleelever får økonomisk støtte fra familie eller venner.
Dette kan både være som engangsbeløb eller på månedlig basis.

Lån

Som en sidste udvej til at finansiere dit ophold, kan du overveje et lån, privat eller i banken. Din samlede udgift for et højskoleophold på et år er ca. 60.000 kr. uden lommepenge.

Støttemuligheder

Der er enkelte muligheder for at få økonomisk støtte til et højskoleophold. Som regel vil det kræve en samtale med sagsbehandler eller en ansøgning:

SU, statens uddannelsesstøtte

Et højskoleophold berettiger desværre ikke til SU.
Modtager du allerede SU og har mulighed for samtidig at deltage i et højskoleophold, kan du bevare din SU. Det kan f.eks. være, hvis du er på barsel eller er i gang med at skrive din afsluttende opgave.

Elevfond

Højskolen har en elevfond, hvor man efter sit første semester kan søge om økonomisk støtte. Støtten bliver tildelt på baggrund af en personlig ansøgning og afhænger bl.a. af antallet af ansøgere. Elevfonden er kun en hjælp på vejen og kan aldrig betale hele opholdet.

Ung under 25 år og på dagpenge

Hvis du er under 25 år og er blevet ledig, kan du få 50% af højeste dagpengesats i op til 6 måneder. Du skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler, og dermed være villig til at afbryde dit ophold, hvis du får arbejde.

På kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Er du på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, har du lov at tage på højskole på egen hånd og fortsat modtage din ydelse. Det betyder, at du selv betale skoleopholdet, og du skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du går på højskole.

Du har dog også søge om at komme på højskole i forbindelse med aktivering. Kontakt din jobkonsulent eller sagsbehandler ved kommunen.

Rigsfællesskabspuljen

Bor du på Færøerne eller Grønland (mellem 18 og 25 år) har du mulighed for at søge støtte i op til 20 uger af dit ophold. Støtten svarer pt. til 700 kr. om ugen. Ansøgningsfristen er 1. april for støtte til efterårskurset og 1. oktober for støtte til forårskurset.
Før du kan søge om støtte fra Rigsfællesskabspuljen, skal du være optaget som elev på skolen. Det betyder altså, at første skridt er at kontakte skolen.

Visum

Elever fra Danmark eller Europa behøver ikke visum for at tage på højskole i Danmark.

Er du, eller en du kender, som gerne vil på Højskolen Acts Academy, derimod statsborger i et land uden for EU, skal der søges om visum inden højskoleopholdet starter.

Forvent at processen tager ca. 3 måneder. Højskolen kan ikke forcere denne proces.

1. Ansøg om at blive elev
Inden der kan søges visum, skal du først være optaget som elev på skolen. Ansøgningen sker here. Vær opmærksom på, at vi for udenlandske elever også beder om en reference fra din præst, ungdomsleder el.lign.

2. Indhent anbefalingsskemaet fra din præst, ungdomsleder el.lign.

3. Interview

4. Optagelse
Afvent skolens svar. Er du blevet optaget, er det tid at gå videre i processen.

5. Betaling for hele kurset
Er du blevet optaget på det ønskede kursus, skal du betale for hele opholdet, inden du kan søge om visum. Når vi har modtaget den fulde betaling, sender vi dig en kvittering for din indbetaling.

Når vi har modtaget betalingen, kan vi sætte visumansøgningsprocessen igang.

6. Ansøgning om visum
Dernæst kan skolen udfylde sin del af ansøgningen, hvorefter eleven udfylder den anden del af ansøgningen. Bemærk at når ansøgningen er indgivet, har ansøgeren 14 dage til at få lavet biometri på en dansk repræsentation.

Har du allerede visum til Danmark
Har du, eller den du kender, som gerne vil på Højskolen Acts Academy, derimod allerede visum til Danmark/Schengen lande og er i Danmark, kan der søges om studievisum til højskole, mens det nuværende visum er gyldigt. Processen er som beskrevet ovenfor.
Du har lov til at deltage i højskoleopholdet, mens din ansøgning bliver behandlet.
Bliver din ansøgning afvist, er du naturligvis nødt til at afbryde opholdet og formentlig forlade landet.

Er du klar til dig eventyr med os?

Medbring følgende:

☑ Pas
☑ Computer (hvis du har en) ellers notesbøger
☑ Rullemadras
☑ Dyne og pude
☑ Sengelinned oghåndklæder
☑ Bøjler til garderoben
☑ Musikinstrumenter (hvis du spiller på nogen)
☑ Arbejdstøj til praktiske opgaver
☑ Sportstøj
☑ Sovepose
☑ Drikkedunk
☑ Dyne, pude, rullemadras og bøjler kan købes på skolen. Der er genbrugsbutikker med rimeligt udvalg i gåafstand fra skolen.
☑ Bibel, helst på dit eget sprog og på engelsk (hvis engelsk ikke er dit modersmål).

Click
here